Blandede skrivter af J. P. Mynster, àÅèÁ·Õè 6Gyldendal, 1857 |
¤ÓáÅÐÇÅÕ·Õ辺ºèÍÂ
Afſn altsaa annammer anno Apostlene autem Barnabas bliver Christi Christus deels derfor dersom Dogmatik Døden Daaben ecclesiae Eder efterdi endog Engle enim epistola erat Erkiendelse esse etiam etsi Evangelium evige Faderen fides finde Forhud forskiellige fuisse følger Gierninger giort givet giøre guddommelige Guds Rige haec Hebr Hierte Himmelen høiere hører igitur Israels Jehovah Jesu Jesum Jesus Jorden kaldes kiende Kierlighed Kirke Kiød Legeme ligesom loco Loven Lucas Lære Magt Matth Mennesket Moſe Maade Nadveren Natur neque nisi nobis Nye Testament Naade Omskærelse Paulus Petr Propheter quae quam quidem quod quum Retfærdighed Sacrament sagde Sandhed Siel ſig ſkal skee skiøndt Skrivt snevrere ſom Sted stedse sunt Synd Syriae Søn ſaa saaledes tamen Tiid tilkommende Ting Troen Udtryk Verden vero Villie virker Væsen Aabenbarelse Aabenbaring Aand καὶ
º·¤ÇÒÁ·Õèà»ç¹·Õè¹ÔÂÁ
˹éÒ 198 - Gerninger, sendte han to af sine Disciple, og lod ham sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?
˹éÒ 137 - Ingen sige, naar han fristes: jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister Heller Ingen, Men Hver fristes, naar han drages og loktes af sin egen Begierlighed ; dereiter, na« Begicrligheden haver undfanget, foder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, foder den Dod.
˹éÒ 226 - Faderen; og hvorledes siger du da: Viis os Faderen? Troer du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, Han gjor Gjerningerne.
˹éÒ 12 - Kommt, sagt Gott, wir wollen uns vom Himmel herrunter lassen; last uns niederfahren. Dies ist das Mittel, wodurch wir dem Himmel näher gekommen sind. Die Herunterlassung Gottes auf diese Erde; kein Thurm der Vernunft, dessen Spitze, bis an den Himmel reicht und durch dessen Ziegel und Schleim wir uns einen Namen zu machen gedenken und dessen Fahne der irrenden Menge zum Wahrzeichen dienen soll.
˹éÒ 123 - Jesús traadte frem, talede med dem og sagde: Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden. Gaar derfor hen og...
˹éÒ 80 - Og den Ene raabte til den Anden og sagde: Hellig, Hellig, Hellig er den Herre Zebaoth; al Jorden er fuld af hans Ære.
˹éÒ 51 - Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Det var i Begyndelsen hos Gud. Alle Ting ere blevne ved det, og uden det er ikke een Ting bleven til af det, som er.
˹éÒ 29 - I stulle tale. Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Aand, som taler i eder.
˹éÒ 31 - Kjød og boede iblandt os, og vi saae hans Herlighed, en Herlighed som den Eenbaarnes af Faderen, fuld af Naade og Sandhed (Joh.
˹éÒ 121 - Høst, og Frost og Hede, og Sommer og Vinter, og Dag og Nat ikke aflade.