Samlede skrifter af forf. till "En hverdags-historie,", เล่มที่ 5-6C.A. Reitzel, 1867 |
คำและวลีที่พบบ่อย
Adel Arlov Barn behagelig Birkehøi blive Branco's Carl Carlsen Charlotte Commandeuren Cousine Deel derpaa Dersom Dieblik Dine Doctor død Døren Elise elskede elsker Etatsraaden Fader Branco Falk Firman fjære forlade Fornøielse Fruen Frøken Fætter føler følte første faae Gabriele gamle ganske Glæde gode godt Greven græd Gyllembourg gaae gaaer havt hende Hermes hjelpe hjem Hjerte holdt Huus Hvidkappen hæftig Hænder høre hørte haaber Haand igjen ilede Jægermesteren Jøde Kammerjunkeren kjender Kjærlighed Lissabon Lykke Lystskoven Læge længe Malvina Mand Mathilde Menneske Molly maaskee maatte Nicoline næste Palmer Pige Piil reise reiste Roller raabte sagde Samtale sandt seer Selskab ſin Sjæl skee Skjæbne skjønne Skyld Smerte ſom spurgte stakkels stod strax staaer svarede syntes Søn Søster ſaa saadan saae saaledes Tanker taus Therese tilbage tilføiede troer tænkte Taarer udbrød ulykkelige unge Urtepotten veed Verden Vinduet vist Volmer Wellern William Yttringer Ønske
บทความที่เป็นที่นิยม
หน้า 250 - Da ich ein Kind war, Nicht wußte, wo aus noch ein, Kehrt' ich mein verirrtes Auge Zur Sonne, als wenn drüber war' Ein Ohr, zu hören meine Klage, Ein Herz, wie meins, Sich des Bedrängten zu erbarmen.
หน้า 154 - Freud entrissen, Bilde mir nicht ein, was Rechts zu wissen, Bilde mir nicht ein, ich könnte was lehren, Die Menschen zu bessern und zu bekehren. Auch hab ich weder Gut noch Geld, Noch Ehr und Herrlichkeit der Welt; Es möchte kein Hund so länger leben!
หน้า 104 - Asyl, hvorhen han kunde tye i mørke Timer og hente Trøst, vis paa at blive modtagen med et varmt Haandtryk og et mildt Ansigt af den altid ungdommelige Knud Lyne, og at...
หน้า 105 - Kunst og hele denne herlige Jord! Leve hvad vi elske og hvad vi have elsket! det leve her eller hisset et forklaret Liv, som det lever i vor Erindring.
หน้า 103 - Dages Digtekunst. Det er vel sandt, at den mangler Noget, ja noget meget Vigtigt som den nuvcrrende besidder, men den eier ogsaa noget Vigtigt, som denne ofte mangler, Noget jeg vilde talde Glcede over Livet, noget inderlig Fornoiet, Vlodhjertet, Frit, Aabenhjertigt, jeg tan ikte ret fortlare det, Noget som f.
หน้า 92 - Væggen ... Kjøge] i Thomasine Gyllembourgs hverdagshistorie »Extremerne« (1835) fortæller Hermes: »Jeg erindrer, at jeg engang som Barn var med min Fader og nogle andre ældre Folk i Kjøge, og paa Vertshuset hos Hansens [i Hotel Norske Løve] stod jeg tilligemed en Anden, og læste hvad der var skrevet paa Vinduesruderne. Med Eet udbrød min Sidemand i en umaadelig Latter, og gjorde de Tilstedeværende opmærksomme paa en Rude, hvorpaa stod de Ord: »O Gud! O Gud!
หน้า 92 - Menneste som dig er der ikke Magen til i Verden! Der er ingen Vind, intet Vand, ingen Veirhane, Intet i Naturen saa ustadigt og ubegribeligt som dit Sind.
หน้า 191 - Liv aabenbarer sig for os? Jeg er vis derpaa: vi leve allerede i en bedre Verden, men vi ere os det tun bevidst i enkelte lyse Momenter. Vi ere Sovngccngere i dette Iordeliv, vi have tun en halv Bevidsthed.